|
Det vælter ind med nye varer både i den fysiske butik og i webshoppen, og vi har nu oprettet to nye kategorier i webshoppen, så også jer der bor langt fra Løkken kan få glæde af både knapper og effektgarn som hidtil kun har været i den fysiske butik. Vores lækre og ofte anderledes knapper finder du i "Knapper og spænder". Der er allerede mange forskellige knapper at finde her, og der er endnu flere nyheder på vej. Effektgarnet Metallic fra Madeira finder du i "Effektgarn". Det er den tråd vi ofte bruger som pynt på krinolinekraver og tørklæder af forskellig art, og vi har foreløbig 20 forskellige farver på lager, så mon ikke det skulle være muligt at finde en der passer? Klik ind og se de nye varer, måske der lige er det du stod og manglede. |
|
Se de nye sjove filtekits i webshoppen. Der er to forskellige "hotte høns" og "halløj i hønsegården". Begge kits indeholder absolut alle materialer og nødvendige redskaber til at filte enten høns eller hønsegård. Det eneste du selv skal sørge for er en skål, varmt vand og et par håndklæder - alt andet er i kittet. Begge kits er også super til børn. Lav en hyggestund med et overkommeligt og overskueligt projekt. Mine børn elsker de kyllinger de selv har filtet, og jeg får stadig på puklen for dengang for to år siden, hvor jeg kom til at sælge et par af Klaras kyllinger ved et uheld..... Hvis jeg skal låne en af hendes, er det med besked om ikke at sælge dem, og at de skal tilbageleveres helst samme dag! Kittene er i en prisklasse der gør dem anvendelige som både værtinde- og venindegave, men også i stedet for et påskeæg, når den tid kommer. Jeg har tidligere filtet høns med 8 børn i alderen 4-10 år som eneste voksne. De små børn skal have mere hjælp, og det kan være en fordel at lægge ulden omkring mallen for dem, men husk at lade dem vælge farve, selv dekorere og rulle, ellers er det ikke deres!
Du finder begge kit i kategorien filtekit, og ved hønsene angiver overskriften hvilke to farver uld der er til kroppe. De findes pt i to varianter i webshoppen men flere er på vej.
|
|
Så er der igen masser af nye smalle blonder i webshoppen i alle regnbuens farver og med mange forskellige mønstre. Der er for øjeblikket mere end 20 forskellige smalle blonder der alle er meget velegnede til de nye krinolinekraver. Klik ind i shoppen og se dem. Du finder dem under "stof til nunofilt" - "net og blonder" og de ligger for øjeblikket øverst i kategorien, så de skulle være nemme at spotte. |
|
Så er kursuskalenderen for de kommende måneder så småt ved at tage form. De fleste kurser er fastlagt og der tikker hele tiden tilmeldinger ind, så tjek gerne kalenderen ud, mens der stadig er plads på de fleste kurser. Der kommer et par kurser mere på i løbet af nogle dage, de skal lige passes ind med de kurser folk bestiller direkte som en hel gruppe, og hvor andre ikke har mulighed for at tilmelde sig. |
|
Vi har aldrig været i tvivl, men nu kommer det også til at stå på den nye trailer: Filt det' Løkken.
Desværre er det et af husets egne forslag til slogan, men i stedet har vi trukket lod blandt alle de forslag der er kommet udefra om et gavekort på kr 250,- til Kajoli. Den heldige vinder er Louise Heberg Krogh. Tillykke til hende og tusind tak til alle I andre for jeres kreative forslag. |
|
|
|
|
|
|
|